fredag den 26. september 2014

LCHF-agtig aftensmad

Jeg er som altid en lillebitte smule på skrump! Ligeså snart jeg stopper med at fokusere (sindsygt meget) på vægten, så går det galt for mig og vægten stiger støt og roligt! Jeg håber snart på at blive lidt klogere, så jeg slipper for hektiske nu-skal-jeg-lige-smide-3-kilo-inden-på-lørdag kure, der jo alligevel ikke holder i længden.
 
Nå. Men. Altså! Jeg er endnu engang igang med projekt nu-skal-jeg-lige-smide-3-kilo-inden-på-lørdag, og har været igang i 3 dage. Yes, du læste helt rigtigt.
TRE DAGE!
UDEN SUKKER...
UDEN KULHYDRATER...
 
Jeg har tilgengæld fået fantastisk lækker aftensmad. Billedet snyder, for det smagte virkelig fantastisk!
 
 
 
 
Vil du have opskriften?
 
 
J(eg har ikke angivet nogle mængde på de forskellige ingredienser, da det jo kommer an på, hvor mange personer der skal spise med)
 
Kylling-i-rød-karry-kokos-ingefær-og-hvidløgs-wok ala LCHF
 
Ingredienser:
- Olivenolie
- Ingefær
- Hvidløg 
- Kyllingfilet
- Red curry paste
- Kokosmælk
- Grønne bønner
- Tomater
- Grønkål (fra frost)
- Brocolli
- Gulerod
- og lidt salt og peber
 
Fremgangsmåde:
Du tager lidt olie på en pande/wok og steger lidt finthakket hvidløg og ingefær. Derefter steger du kyllingen i panden indtil det er gennemstegt. Herefter hælder du en dåse kokosmælk op til kyllingen, sammen med 1-2 tsk red curry paste og det hele koger op ganske kort tid. Derefter tager du kyllingen op af kokosmælken og lader den "hvile" i en skål, så du slipper for at spise tørt og kedeligt kylling. Nu tager du så en masse lækre blandede og snittede grøntsager ned til kokosmælksaucen, og det koger indtil grøntsagerne er færdige! Derefter smages saucen til med salt og peber, kyllingen vendes i og så er du simpelthen klar til at nyde dit fantastisk lækre og sunde måltid.
 
Du kan jo eventuelt spise nudler eller ris til retten, og hvis du vil spare på kulhydraterne, vil blomkålsris også egne sig dejligt til retten. 
 
 
 

torsdag den 25. september 2014

Quadron på Posten

I sidste weekend var Linda og jeg til Quadron-koncert på posten Odense og det var simpelthen fantastisk. Sjældent har jeg set så smuk og sensuel kvinde på en scene! Og så synger Coco Maja Hastrup Karshøj fantastisk, og virker bare som den skønneste person.
 
Måske skulle man skrive et fanbrev? Eller bliver det måske lidt for klamt-creepy-stalker-agtigt eller hva? Altså man kunne jo bare spørge om hun vil være min BFF? Eller er det bedre med en kaffe-aftale?
 
...Nej?
Er du sikker?
Ringe?
Så en lille sms?
Nå, okay! Slet ikke? Jamen, så må jeg da hellere lade være med det! 
 



Venstre billede: Coco O
Højre billed: Linda og mig

Selfie-baby


Sejr er nu 1 år og 5 måneder, og han er MEGA sjov. Jeg har endelig fået lært ham kunsten at lave selfies... Det manglede da også bare! Lige om et kort øjeblik, skal han da også lære twitter, facebook, instagram og snapchat at kende. De kan ligeså godt komme igang de små poder.



onsdag den 24. september 2014

Zulu Color Run - Odense

Vi har for nyligt været til Zulu Color Run - et 5km løb hvor man løber for at have det sjovt! Og vi havde det rigtig sjovt. Alle deltagere skulle gerne have hvidt tøj på, og derfor havde jeg da i dagens anledning også fundet et super lækkert hvidt tyl-skørt! Nå, men konceptet bag Color Run kan de kvikke hoveder nok godt gætte - det handler jo simpelthen om farve og løb.
 
Undervejs på ruten bliver man oversprøjtet med farvestrålende pulver i alverdens farver, og det gælder naturligvis om at blive så farvestrålende som overhovedet mulig! Det var virkelig et rigtig sjovt arrangement - er du klar næste år til verdens sjoveste løb?
 
Ps. Jeg har stadig tylskørtet, hvis du vil låne det på et tidspunkt?! Med netstrømper og korset kan det faktisk måske være en lillebitte smule kinky!
 
 
 

Væksthormon til børn?

Det er utroligt hvad væksthormon kan gøre ved 1-åriges hårpragt?!
 
(Det-er-altså-bare-gas-han-er-stadig-rimelig-skaldet-og-han-får-altså-heller-ikke-væksthormon)

Long time no see

Sikke dog tiden flyver afsted!
Jeg har sidst været forbi bloggen den 31. marts!! Wow, det er da helt vildt. Og undskyld for den langvarige pauseskærm! Det er bare ikke godt nok!
 
Og hvad er der så sket siden sidst?! Tja en hel masse, og alligevel ingenting. Én ting har overhovedet ikke ændret sig, og det er de usandsynlige enorme mængder vasketøj der produceres på vores lille matrikel.