Lidt om mig


Lidt om mig.
Eller rettere sagt en masse om mit liv de sidste år.

Jeg er kæreste med Jesper på 8. år og vi har brugt de sidste 5-6 år på at lave babyer, hvilket vi er ret gode til. Siden vi startede projekt baby, er der kommet 3 stks til verden. Nu er det også slut. (måske)

Jeg blev gravid første gang for 6 år siden, og i 2008 kom Sylvester til verden. Jeg læste dengang kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation, og afleverede den sidste eksamen den 30. maj. Den 31. maj kom så vores første guldklump til verden. Jeg holdt sommerferie fra universitetet indtil den 1. september, hvorefter jeg så småt gik igang igen. Farmor passede Sylvester når jeg tog på universitetet, og det gik rigtig fint. Vi boede dengang i en lækker lejlighed, men drømte om hus og have.
 
Huset fandt vi i starten af 2009. Vi faldt nemlig over et håndværkertilbud i Skibhuskvarteret. Er der noget vi IKKE er, så er det håndværkere, men vi syntes nu alligevel at det var en smaddergod ide at købe en faldefærdig rønne, hvor alting skulle udskiftes (!!!!). Vi overtog huset og gik igang med at rive alting ud. Sylvester var startet i dagpleje, og jeg arbejdede i huset når der ikke var undervisning på uni. Jesper var i huset efter arbejde, og alle ferier og weekender gik med at arbejde i huset. Målet var at kunne fejre Sylvesters 1 års fødselsdag i huset, hvilket vi med nød og næppe nåede.
I august 2009 holdt vi en fantastisk indflytterfest hvor Jesper faldt på knæ og friede. Svaret var selvfølgelig ja, og jeg cyklede straks rundt i byen og købte bryllupsmagasiner.

Bryllupsklokkerne ringede, men så begyndte kaffen at smage mærkeligt. Jeg var gravid. Igen.
Sylvester var 1 år og 3 måneder, og jeg var i fuld sving med at færdiggøre mit speciale med en masse kvalme og træthed.
Specialet blev færdiggjort og forsvaret, og så var jeg færdiguddannet, og havde nu en kanditatgrad i virksomhedskommunikation, og jeg var klar til at finde drømmejobbet.
Det var dog ikke helt så nemt, og i takt med at maven endnu engang voksede, så faldt motivationen. Jeg nåede dog lige at tage et kursus i HR, hvorefter jeg den 19. maj 2010 fødte vores anden guldklump Storm.
Jeg nød ikke barslen så meget, som jeg egentlig havde regnet med, at jeg ville, men jeg havde jo allerede gået ledig i et halvt år, så jeg havde svært ved at finde ro. Tina og jeg fandt pludselig på, at vi da skulle åbne en butik med boliginteriør. Vi gik lynhurtigt igang med at lave forretningsplaner, logoer, fandt lokaler og researchede en hel masse. Vi stiftede Stilia ApS i juli 2010, hvor Storm var 2 måneder, så ingen barsel denne omgang heller.
Jeg var sammen med Storm hele tiden, men den dårlige samvittighed var til stede konstant. Dårlig samvittighed hvis jeg ikke var der 100 % for ham, og dårlig samvittighed hvis jeg ikke var der 100 % for Stilia og Tina.
Det var en fantastisk tid i Stilia. Vi fik købt en masse lækre varer, og fik stille og roligt lavet forretningen som vi ville have den. Vi brugte en masse tid på online markedsføring, hvilket var et kæmpe hit. I en nyopstartet forretning, er der jo ikke uanede summer til markedsføring, så vi var utrolig aktive på facebook.
Efter 2 års tid blev jeg igen gravid. Det var ikke helt planlagt, men lad os bare sige, at sommerferien i Spanien var god.
Meningen var til at starte med, at jeg så skulle holde 6 måneders barsel og så derefter komme tilbage til butikken. Dog begyndte vi samtidig at tale lidt om hvad fremtiden i stilia skulle/kunne bringe. Der skulle sælges pænt mange vaser for at kunne have nok til to fuldtidsstillinger, og efter mange overvejelser besluttede vi, at den bedste løsning ville være at Tina købte min anpart. Det var ikke nogen nem beslutning, da stilia har en stor plads i mit hjerte. Men jeg kunne på denne måde få en længere barsel, hvilket vejede enormt i beslutningsprocessen, og det ville også blive en mere lukrativ forretning for én ejer. Nu var jeg ikke længere selvstændig erhvervsdrivende, men på dagpenge!! Det var en svær tid, og det var rigtig sundt at kunne se frem til babys ankomst. 
Så blev det april måned, og jeg havde termin den 8. Så jeg ventede. Og ventede. Og ventede endnu mere. Den lille trold havde det fremragende i maven, og viste ingen tegn på at ville ud, så 13 dage efter termin blev jeg sat igang. ENDELIG kom den sidste guldklump til verden. Sejr.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar