Jesper og jeg har været til årets firmajulefrokost i Daxiomatic. De holder altid de fedeste fester, og i år var ingen undtagelse.
Da vi tirsdag modtog indbydelsen blev vi noget overraskede (vildt pressede) over, at det var en temafest, og vi skulle komme klædt ud som cowboys.
Nå, så måtte den nye sorte kjole, direkte impoteret fra Barcelona, hænges tilbage i skabet, og så skulle der ellers findes ternet skjorte, jeans, støvler, bælte, hat, hest og våben.
Vi fandt en masse våben i drengenes legetøj (!!!!) og vi endte med at se ret cowboy-ish ud.
Firmalokalerne var forvandlet i bedste western-style, diligence, saloon, kaktusser, halmballer, sadler, whiskytønder, røg, WANTED DEAD OR ALIVE-plakaterne hang overalt, sammen med amerikanske flag, så kulisserne var perfekte til en rigtig fed cowboyfest.
Og det blev en rigtig fed fest. Der blev drukket, spist, drukket, danset, drukket, sunget, drukket, spist og drukket til den helt store guldmedalje...



Ingen kommentarer:
Send en kommentar