Vi har allerede bestilt sommerferie, og vi skal på charterferie all-inclusive. Vi skal til Kreta med nogle skønne venner, og vi glæder os allerede.
Nu synes Sylvester jo godt nok, at en mors numse gerne må være stor og blød, men moren selv, vil dog gerne have det godt i bikini, og det betyder altså, at numsen bliver en smule mindre, og kroppen stærkere...
Nå, men altså...
Jeg har store planer om, at jeg i år skal nå at blive bikiniklar.
Jeg har hvert fald både købt og læst Anne Bechs Bikini Bootcamp, der simpelthen går ud på, at spise protein, fibre og lidt fedt, og så ellers træne ræven ud af bukserne.
Nå, men jeg er altså ikke kommet meget længere med den her Bootcamp, men jeg regner da stærkt med snart at gå igang! Vil du være med?
Måske jeg skulle starte i starten af marts, der skal Sejr nemlig starte i vuggestue, og så er der jo en smule tid til at træne.
Lige pt. er jeg kvæstet når ungerne endelig sover omkring klokken 21, men det er selvfølgelig også en mega dårlig undskyldning.
Jeg-må-stoppe-med-alle-de-dårlige-undskyldninger-og-bare-komme-igang-med-at-træne-så-jeg-kan-blive-fit-for-fight-så-jeg-går-igang-first-thing-tomorrow

Ingen kommentarer:
Send en kommentar