På lørdag skal slankekonkurrencen med Jannik og Mia afgøres. Efter en weekend med gourmet-middag, synes jeg, at vægten straffer en smule, og jeg har nu rygende travlt. Vægten stod til morgen på 63,2 kg, og jeg havde jo egentlig regnet med at kunne komme ned på 61 kg, hvilket desværre bliver alt for svært at nå.
Jeg har drukket en masse grøntsagsjuice i dag, og regner med, at aftensmaden kommer til at bestå af kylling og broccoli. Jeg skal virkelig tage mig sammen resten af ugen, men det bliver nok lidt svært, eftersom efterårsferien skal bruges i sommerhus og Lalandia.
Tilbage til grøntsagsjuicen. Jeg har denne gang lavet en juice med tomat, gulerod, citron, pære, bladselleri, squash og ingefær. Jeg er i virkeligheden slet ikke særlig vild med bladselleri, så for at overdøve smagen, kom der lige en ekstra knold ingefær i. Det resulterede så i en STÆRK juice, der kun smager af ingefær... og bladselleri.
Den skal selvfølgelig ikke gå til spilde, men for filan hvor smager den ikke særlig godt, og farven er heller ikke særlig appetitlig.
Den må virkelig være sund


Ingen kommentarer:
Send en kommentar